2
II. Ey mindre Glæde var, da Tiden os tilførte
Princessens Fødsels=Fest; af hver man Ynsker hørte,
Som faldt paa dette ud: LovisA leve, til
Hver ærlig Patriot Lovisa glemme vil.
III. Vor Stoere Konge vil, at Prisen skal nedsættes
Paa Sukkeret, hvorved den Fattige kand lættes
J Sukker=Kiøbet, som tilforne faldt saa suurt,
Har voldt at mange ey paa Sukker sig har smuurt.
IV. Til Tunetanerne, har Kongen skienket Heste,
Som kunde holdes for at være af de beste:
Derpaa de reyste hiem; hvor vil de tale om
Saa snart de komme hiem, at Kongen Han er from.
V. En Søemand, og een Helt, som torde Kruudet lugte,
Og var ey bange for sin Fiende at tugte,
Saa snart Blod=Fahnen blev til Fægtning hidset frem,
Men Bene stod sig, skiøndt han misted eet af dem:
En Martis Søn, som sig i Ungdom havde vovet
Til mangen farlig Dyst, hvorfor han og blev lovet
Da Alderdommens Snee bedækkede hans Skall:
Han døde hen i Aar som Vice=Admiral.
Hans Moed som ToNden var, der hastig kand antendes,
Saa snart han skulle i Combat mod Fienden sendes,
Det voldt og ofte Brand i Nord= og Øster=Søe;
Derfor hans Minde ey, blandt Helte skal uddøe.
Tydskland.
1. Nu ere Pringerne af Hessen=Cassel tagne
Til Gøttingen, hvor de skal blive saa opdragne,
At Messe, Helgens Bøn og Vie=Vand ey maae
Hos Dem i Alderen, den mindste Jndpas faae.
II. En Dreng i Thuringen, sin Lærers Huus opbrændte,
Fordi han hannem slog, som Drengen vel fortiente,
Og har han en fortient at blive slaget før,
Saa er der ingen Tvivl, han nu jo straffes bør.
