Frankrig.
I. Dm Erke=Bispen har man læst, han maatte sige
Sin Bispe=Stoel Farvel, og til sit Gods bortvige;
Ja den som Biskop var i Orleans, han maae
For samme Aarsags Skyld, den samme Reyse gaae.
II. MANDRIN i Flugten er med hans forvovne Knægte;
Skiøndt ingen af hans Folk har glemt for ham at fægte:
Men man for Alvor ham saaledes klemme vil,
At andre ikke meer skal vove samme Spill.
Han vel i Sindet har, saasnart hans Pung er fyldet,
Og Told=Forpagterne hans Næver har forgyldet,
Til Schweitz at reyse hen; men taer man hannem vek
Jmens han pakker ind, saa faaer hans Hals et Knek.
Jtalien.
I. Bonosus Fusker er, han mere ey kand læge,
Maaskee af Bønner han sig lader ey bevæge,
Men heller Penge tog, Skyts=Helgenen for Rom,
Hans Lommer kand saavel som min jo blive tom
Smaa=Kopperne i Rom ey skulle saa grassere,
Men, ach! hvad skriver jeg, han lever jo ey meere,
Det da ey Under er, at denne døde Mand,
Han ikke Levende fra Svaghed hielpe kand.
II. Med Fruentimmer det er ikke værd at trætte;
Thi det kun sielden er man taler dem til rette,
Sligt af en Obrist skal i Meyland sandes, som
J en Dispute med en Enke=Frue kom.
Men hun var ikke seen, op til sit Kammer rendte,
Tog Kugler og Pistol, og løs paa hannem brændte,
Var Fisker=Kierlinger i Kiøbenhavn saadan,
Saa hørtes Skud i Skud hver Dag ved gammel Strand.
3.
