6
Og det for Sommer Priis, kun for sex slette Daler,
Men hvo som Penge har, han to Mark meer betaler,
GUd glæde vor Monarch! som giør saa meget godt
Mod hver en trængende og fattig Undersaatt.
II. Den Russiske Gesandt, Hr. KORFE, som hver maae ære,
Og for hvis rare Dyd, man bør Estime bære
Har holdt en stoer Festin, hvortil Anledning var
Den Glæde, Rusland ved sin unge Fyrste har
II1. Den Mand, som Borgerne, som Obrist commandeerte,
Saasnart som de til Volds og Gade compareerte,
FARRITIUS er død, dog han ey savnes kand,
Som fik en lige god og ærlig Efter=Mand.
Den ældste Capitain blandt disse kiække Helte,
Som viiste Mod og Troe, da det for Alvor gieldte,
Hc. VALBOM i hans Stæd, som det er gammel Skik
Og Kongens Naade vil, Stads=Hauptmands Charge fik.
IV. Fra Sundet høres om, at Helsingør leed Skade,
Da nogle Huuse der afbrændte i en Gade,
Dog blev det, GUd skee Lov, i Tide dæmped, saa
Den grumme Lue ey for meget skulle faae.
V. Gid du paa Sproge stoed, det gamle Ordsprog lyder;
Men dette Vinteren i Aar saa mange byder,
De takker GUd for Sproe, som over Beltet gaaer,
Hvor de det blotte Land og intet andet faaer.
Tydskland.
I. Græv ChRISTIAN, som udi saa mangen Maade
Har viist sin Troeskabs=Pligt, bekom og denne Naade,
At han af Keyseren fik Fyrste=Værdighed
At lønne kloge Folk, en viis Regent best veed.
II. For Resten man ey Nyt har fra det Tydske Rige,
Undtagen Kulden den skal overmaade stige,
Ja tage saa afsted at mangen fryser stiv,
Og maae i Reyse=Færd tilsætte deres Liv.
Frankrig.
I. Ovor høyt at Mennesker kand deres Ondskab drive,
Derpaa en Advocat et stort Beviis skal blive,
Som kiøbte Vidner til at sige falske Ord,
Og en uskyldig Mand beskylde for et Mord;
