77
Dog faldt det bedre ud til Mandens stoere Lykke,
Da Vidnet loed sig af Samvittigheden trykke,
Og reent bekiendte ud, at han var kiøbt dertil,
Men Advocaten man nu andet lære vil.
II. Den Sag med Præsterne er endnu ey til Ende,
Men hvordan Præsterne den end vil snoe og vende;
Saa troer jeg Bispen han tilsidst dog sige maae;
Peccavi Pater, om han skal sin Charge faae.
III. MANDRIN sig holder frisk, saa længe det kand vare,
Dog er han mangen Gang i allerstørste Fare;
Thi han med Fyrighed blir stedse eftersat,
Dog Tyven hænges ey før man ham haver fat.
Aldt hvad man hos dem faaer, Soldaterne beholder,
Sligt megen Appetit hos disse Folk forvolder;
Thi naar Soldaten veed han noget fiske kand,
Saa har han dobbelt Moed, og strider som en Mand.
Jtalien.
Ru har Maltheserne igien den Fryd opnaaet,
At med Sicilien de Handel haver faaet,
Hans Hellighed i Rom var Megler i den Sag,
Og vel udførte den til manges Velbehag.
Spanien.
Nys raader Don Lvis for mange Messe=Særker,
Nu byder han igien for alle Fæstnings=Værker
J gandske Spanien, ja man vil sige saa:
At han i en Proving skal Konge=Crone faae.
Engelland.
Nu Rygte gaaer om Krig; hvo Contrapart skal være,
Man ey til visse veed; thi det vil Tiden lære,
Maaskee det er om det den Spanske Due vandt,
Som meget meere end som Nos Due fandt.
