Frankrig.
I. MANDm har loved, han til evig Tid ey meere,
Vil Told=Forpagterne i Frankrig visitere,
J Fald Benaadings Brev fra Kongen ham blir sendt,
Med Rang og Charge kand han ikke være tient.
Nys drog han fra en Stad og loved Folket dette
Man skulle nyt om ham om stakked Tid berette,
Men holder han sit Ord, saa er jeg vis derpaa,
Man ikke meget got i den Avis vil faae.
II. Den stakkels Erke-Bisp, kand Luften ey fordrage
Paa Stedet hvor han var, og maatte derfor tage
Et andet Flygtnings=Sted: Dog holder han sig haard,
Og som en ægte Bisp fast paa sin Mening staaer;
Dog at paa een Maneer han Godhed kand udviise,
Gav han Tilladelse i Fasten Æg at spiise,
J et af Ægene om nu en Kylling laae,
Mon man bon Fricasse i Fasten maatte faae?
Engelland.
I. Matroser presses stærkt fra heele Rigets Havne,
Og de som man endnu fra Skibene kand savne,
De faaer Pardon, om de sig strax vil stille frem,
Men kommer de ey snart saa vil man hænge dem.
II. En artig Regning er paa Landets Rigdom skrevet,
Og deri Jorden den er og vurderet blevet,
Hvad nytter saadant til, det er kun Pralerie;
Thi Jorden HErrens er, vi har kun lidt deri.
Tydskland.
I. Hvad borte blir i Snee, man kand i Tøe=Veyr finde,
Men mange ikke skal ved dette Ordsprog vinde,
Sligt Tydskland haver seet, da mange Mennesker
J Snee med Liv blev tabt, men Livløs fundne er,
I1. Fra Preussen skrives om et heelt priisværdig Stykke,
Hvorfor Kong FRIDERicn tilynskes megen Lykke;
Thi han forbudet har, at ingen Jøde maa
Med Penge aagre, gid man Nytten deraf saae!
11
