14
Ja hvad kand siges meer: de Høye og de Lave,
De takked Himlens GUd for denne Himmel=Gave
Hvo af Kong FRideRich var ærlig Undersaat,
Han raabte! Konge lev og nyd alt Himmel=godt!
II. Da Mark og Enge sig med Blomster=Tepper pryder,
Og hver et saftigt Træ de grønne Knopper skyder,
Saa er Monarchen reyst, fra Kiøbenhavn didhen
Hvor man Naturens Pragt kand see om Sommeren.
III. Hr. SchEEL den brave Mand og Siællands Stiftes Ære,
Af hvilken Embeds=Mænd kand store Dyder lære
Er sat af Kongen blandt Geheime Raader ind
Saa lønner Kongen Dyd og ædelmodigt Sind.
IV. Den kiække LAUxviG, som en Søe=Mand er fra Roden,
Og har sin Konge tient som Commandeur i Floden,
Som har paa Kongens Gavn og Landets Nytte agt,
Blev nu med RoMELING og FISKER Schoutbynacht.
V. Det store Lære=Sted for nette Konstner=Hænder,
Der, hvor man Skilderie og Bygnings=Arbeyd kiender
Der er for Arbeyds=Fliid uddeelt Belønningen,
Hvor Mr. PEDER ALs toeg beste Stykke hen.
VI. Det Rygte, som vi fik, at vi ey kunde meere,
Med Deyen i Algier vort Forbund conservere,
Skal være uden Grund, jeg rigtig spaaede jo!
Det Skipper=Tidend var, og den man ey kand troe.
Tydskland.
I. Man siger: Troen knap i Verden findes meere,
Dog maae der Troe her til, om man skal approbere,
Hvad man fra Schlesien har i Avisen sat
Om døde Mennesker, som levende taer fat
Vampyrer kaldes de, som ud af Graven hopper,
Og suer Blodet ud, som Fruer=Piger lopper,
J Graven nogle man end Blod i Munden fandt,
Og sligt man kloge Folk indbilde vil for sandt.
