Men disse Vers igien han burde i sig søbe
Som rose vil en Dansk, fordi han got kand løbe:
Det samme kand en Hest: Jeg løber dem forbi,
Og seer, hvor det løb af med Stadens Bryggerie.
VI. At fattig Folk ey skal Cavente i sig drikke,
Hvorved en Brygger fik for Træ en gylden Svikke,
For gode Penge skal levere got igien.
Vi en Forordning fik, som siger: Bryggeren
Paa blotte Pebling=Søe man ikke Giær bør sætte,
Men brygge saadant Øll, som Huen af kand lette,
Naar nu en Kroerske vil give rigtigt Maal,
Saa drikker mangen Giest hver ærlig Bryggers Skaal.
Frankrig.
I. Den store LoVENDAHL. udi det Franske Rige,
Som var en Helt udi de Nederlandske Krige,
Har Verden sagt Farvel, nedlagt sin Marskalks=Stav,
Og lar sig nøye med at ligge i sin Grav.
II. Man siger: Krukken den saa længe gaaer til Kilde,
Jndtil den kommer hiem og er medhandlet ilde
Saa gik det med MANDRIN, som streifed Frankrig om,
Men giorde aldrig vel mod nogen, hvor han kom;
Han længe narred dem, maa dog tilsidst undgielde,
Da han krøb ind i Skiul; men i sin Muusefælde
Med Magt hans Fiender ey har skadet hannem stort,
Som han mod dem, men List har heele Sagen gjort.
Hvad Død han fik, det er vel meget let at giette:
Radbrekning, Steyle, Hiul ham alt tilkom med rette:
Nu Toldforpagterne bør holde Fryde=Fest,
Som er befriede fra den selvbudne Giest.
Tydskland.
Har Tydskland først begyndt at favne LUTHERs Lære,
Saa har den og begyndt først samme at forsvære:
Ved saadant Paven leer, som gode Gaver faaer,
Saa snatt en Riig sig til hans Helgenskare slaaer.
23
