31
Hvad kunde meere af en Fisker prætenderes?
Hvad kunde meere hos en Fisker admireres?
Da han sit Kald forstod, ham Kongen lønnede,
Gid hver udi sin Post var som den Fiskere!
Schweitz.
I. En Søster af Manoni, at Slægten ey skal dødes,
Men Candidater fleer til Hiul og Galge fødes,
Er med en Steile=Rad i Ægteskab indladt,
Og har sin Brudgom bragt en riig og herlig Skat.
J Franske Krager, J Jtalienske Ravne,
J Lykkens Fugle, som skal ingen Føde savne,
Saa længe som der af Mandriner een er til,
Dem eders Efterslægt med Glæde pille vil.
II. Om Fandens Olde=Moer er verre end som Fanden?
Det veed man ikke, men jeg veed, Mandrin den anden
(Som han sig kalder,) har udstædt et Manifest,
Der viser, at han blir en slem selvbuden Giest.
Han vil til Lands og Vands Forpagterne besnære,
Man heller Prakker end Forpagter maatte være
Paa saadan Maade, naar man ved Forpagtningen
Forpagter Livet bort, og faaer det ey igien.
III. J Genf det Vers er brændt, som mod Religionen
Var skrevet skammelig; men Skade, at Personen,
Var ikke i Couvert udi sit Skandskrift lagt,
At de ham kunde med til Baalet have bragt.
Frankrige.
1. Nu seer man Capere fra Havnene at seyle,
Som ventelig skal til et Engelsk Bytte beyle.
II.  Man taler ey om Fred, det gaaer bestandig ud
Paa Bytte, Knald og Fald, paa Bomber, Lod og Krud.
III. Madame de Dupleix fra Store Mogols Rige
Har bragt et Monstrum, som Avisen os vil sige,
Skal være underligt, det er saaledes fat,
Et Fruentimmer, som er en halv Abekat.
