39
Det Blød, som blev udøst for heele Verdens Beste,
Det glemmes, men man Troe til Munke=Snak vil fæste,
Hvor maa ey Munken lee, som veed, hvor dette Blod
Tidt kommer fra? maaskee udaf een Hores Foed.
III. De Misfornøyede paa Corsica, huseerer
Mod Genueserne, og mange massacrerer,
Nu faaer Paoli Hug, nu Matra ligesaa,
Hvad Enden blive skal, sligt Tiden lære maa.
Engelland.
I. De Engelske, Førllig, har Frankerig tilbuden,
Men om de tar det an, det just vil blive Knuden,
Jmidlertid de gaaer saa fiendtlig løs paa dem,
At mangt et Engelsk Skib føer Franske Skibe hiem.
II. At man en Floden skal med slige Folk belæsse,
Som intet duer, maa man ey Matroser presse,
Undtagen slige Folk, som saadan Ting forstaaer;
Thi ellers Landet ey af dennem Nytte faaer.
Franker ig.
I. Hvad Engelskmanden giør sig til Profit i Vandet,
Det henter Frankerig igien fra ham paa Landet;
Thi i America hun klappes dygtig af,
Saa mangen Engelsk Mand faaer der een blodig Grav.
II. To Snese Tusind Mand af Riget skal marchere,
Og ved Jtalien een Hoved=Leyr formere,
Hvad sligt skal sige, det man let kand giette; thi
Franzosen gierne seer, at han har Ryggen fri.
III. MANDRIN, den Steyle=Rad, i Døden har den Ære,
At man hans billede paa Fahnerne ombære;
Thi Eftermanden troer, at hvor han kommer frem,
Saa skal det blotte Syn allene kyse dem.
Man seer og Bønderne paa Knæ for det at falde,
Og dette billede med Andagt at paakalde.
Hvor maa det ærgre hver Papistisk Helgen, som
Ey meere Ære faaer af Munkene i Rom.
