46
Portugal.
Forfærdelige Dag, een iblandt HErrens Dage,
Som Skriften kalder det, naar Jorden den skal knage,
En Dag, som Portagal har faaet Forsmag paa,
Naar Elementerne og Himlen skal forgaae.
Paa allerførste Dag udi November=Maaned
Enhver i Lissabon af Skræk og Nød har dagnet,
Da Verdens Skaber, som har selv lagt Jordens Grund,
Han rysted samme, og oprørte Havets Bund.
Det er umueligt man den Nød, den Sorg og Møye,
Den Hylen, Ach og Vee, sig stille kand for Øye
Saaledes som det var, da Lissabon den faldt,
Og den i eet Minut blev øde overaldt.
Her Kirker, Slotte og Paladser laae nedreven,
Man saae en Hoved=Stad var til en Steenhob bleven
Her saae man Mennesker, som med den største Pragt
Opbygte Huuse, nu var under Huuset lagt.
Her mangen Huus=vild blev, som fordum ikke laante
Sin arme Næste Huus, naar han for Lye sig vaante,
Her løb vel mangen en, som før ey kunde gaae
Og rekke Haand til dem paa Sotte=Sængen laae.
Her blev en Forskiel gjort paa Fattige og Rige;
Thi i saa stor en Nød da vare alle lige¬
Her løb vel mangen en foruden Klæder, som
Tilforn tog Klæder fra sin Næste efter Dom.
Kort sagt, at Lissabon i kort Tid er lagt øde,
Og mange Mennesker paa ynksom Maade døde,
Hvad ey blev ødelagt ved Jordskielv og ved Vand,
Det blev fortæret ved en antændt Jldebrand.
Det første Sted, som blev ved Rystelsen nedreven,
Det var det hellig Huus, som er saa fælt beskreven,
Hvori man mener man har Himlen meget tient,
Da mange Mennesker i det har Livet endt.
Der hvor man brænder Folk, som ikke er tilrede,
Og vil en Helgens (tit et Tyve=) Been tilbede,
Det Huus faldt allerførst, og mange som der sad
Paa Livet, Frihed fik og blev saa Hierte=glad.
