2
ingen negte, at det jo maa ansees, som en stor selvfor¬
negtelse, naar en Auctor giør, hvad jeg giorde? Jeg
tog nemlig mit blad med gladt ansigt igien, læste det end
eengang igiennem, og som jeg befandt det saa afpasset
til nærværende tiid og omstændigheder, at jeg en anden
gang ey kunde betiene mig deraf, saa lagde jeg det smukt
ind i min ovn, hvor jeg med koldt blod saae alle mine
indfald gaae op i røg. Endnu mere: jeg havde tænkt
at mine blade skulde sælge sig selv, i fald de vare gode;
og dersom de ey syntes saa, da skiøttede jeg ey om at
de bleve solgte, saasom det var meget lettere at afbryde
et Skrift, end at fortsætte det. Til følge heraf var min
tanke hverken at begiære subscription, eller at lade mine
blade bæres omkring. Men min Forlæggere lod mig
viide, at han saa vel kiendte periodiske skrifters skiebne
her i landet, at han gierne vilde have sort paa hvidt,
inden han befattede sig med forlaget; og han sagde mig
desforuden, at omendskiønt Kiøbenhavns indbyggere
gierne lode hente sig kapuner, østers, vildt og deslige
sager, saa var det dog ikke brug med bøger, i sær med
ugeblade, men at de burde lægges dem i hænderne, i
fald de ellers vilde vente sig at blive læste. Herudi la¬
der jeg nu ham raade, saasom han maa forstaae disse
siger best; og at desmere vise mit føyelige sind og føl¬
ge hans plan, vil jeg uden mindste forberedelse strax
give oplysning om hensigten af dette Skrift og dets til¬
kommende indhold, paa det Læseren deraf maa see hvad
han af mig kan vente, uden at indgaae nogen contract
med hinanden.
Man kan uden tvivl af titelen strax giette sig
til, at dette Skrift vil blive af samme Slags som den
Engelske Spectator, den Hamburgske Patriot, den
Svenske Argus og den Patriotiske Tilskuer, hvilke
fire jeg holder for at være de beste blant alle mig be¬
kiendte periodiske skrifter. Sammes Forfattere have
