3
havt til øyemeed paa en skiemtsom og behagelig maade
at forestille lærdomme og videnskaber. Saadan er og¬
saa min hensigt. Jeg tænker hver uge at udgive et halvt
ark, og meener at det er tilstrækkeligt, thi alt hvad vi
viide om de fleeste magtpaaliggende ting, kan, som jeg
troer, gierne faae plads derpaa. Disse blade skulle
indeholde Moralske afhandlinger, forudfattede menin¬
gers igiendrivelser, anmerkninger over adskillige viden¬
skaber m. m. og jeg kan ikke negte, at jeg jo herved
ofte tænker at kunne sige noget nyt, hvorforuden jeg ey
skulde have paataget mig et arbeyde, som vil blive van¬
skeligheder underkastet. Dersom jeg nu herudi ey alle¬
tider skulde være saa lykkelig, at bringe Læseren paa min
side, da vil jeg giøre aftale med ham, at vi desuagtet
holde venskab med hinanden. Den menneskelige vi¬
denskab er saa kort, at det er ey umagen værdt at see
suurt paa hinanden for ulige meningers skyld, som maa¬
skee en gang kunne besindes at være lige falske. J det
mindste har jeg saa lidt lært Philosophien efter Wolf¬
fens methode, at jeg tvert derimod alletider har et øre
aabent, til at imodtage nye underviisning, og dersom
nogen af mine Læsere fremdeles vil overbevise mig om
nogie af mine meningers urigtighed, da vil jeg ikke alle¬
neste ansee som en pligt at igienkalde dem, men jeg vil
og være samme Læsere høyeligen forbunden, thi jeg er
aldrig mere fornøyet med min dag, end naar jeg kand
lægge mig visere, end jeg opstoed.
Jeg haaber at man saa meget mere vil oversee
med nogle af mine meningers selsomhed, som jeg derhos
helligt erklærer, at i hvor nødvendigt det end er i saa¬
dant et Skrift undertiden at bruge en satyrisk skrive¬
maade, saa er jeg dog aldeles ikke i sinde at satyrisere
over enkelte Personer, thi had og avind ere hos mig ube¬
kiendte fornemmelser. Langt fra at jeg skulde finde be¬
hag i at opholde mig over nogen i sær, saa forsikrer jeg
