4
min Læser, at jeg er ligesom i tvang, naar jeg har at
skaffe med hele Nationer og deres laster. Jeg er aldrig
bedre tilfreds, end naar jeg paa engang kan faae det
gandske menneskelige kiøn under min pen. Den som
derfor vil see sin naboe belcet, finder her ikke, hvad han
søger. Alle personalia, alle huus=historier og desligt,
som ikke er godt meer end for een dag, ere for mig alt
for smaa ting. Man kan heraf slutte, for hvilken deel
af Nationen jeg skriver; og sandheden at sige, saa ven¬
ter jeg mig ey heller mange Subscribentere, men jeg
venter i den sted, at man ogsaa næste aar skal læse mi¬
ne blade.
Og dette kan være nok sagt om materien. Hvad
formen angaaet, da veed jeg vel at tørre sandheder giø¬
re kuns liden lykke i vor tiid, og vil jeg derfore stræbe
at give disse blade alt det behag, som saa lille et skrift
kan imodtage, og skal ikke regne nogen tiid for spildt,
som anvendes derpaa. Jeg er ikke saa lykkelig, at jeg
kan sætte mig blant de Skribenters tal, der berømmer
sig af at skrive hurtig og med lethed. Tvert derimod
maatte jeg bekiende, at endogsaa et halv ark koster mig
megen umage, og jeg skal i sandhed holde mig for me¬
get lykkelig, dersom jeg med sex dages idelige arbeyde i
hver uge, kan give en oplyst Læsere nogle minuters for¬
nøyelse paa den syvende. J det mindste vil jeg søge at
opvække og vedligeholde det behag forandring giver.
Jeg haaber ved min dragt fra en dag til en anden at
giøre mig ligesaa ukiendelig, som en Hoffmand, og til
og med navnet skal man finde alting foranderligt hos
Proteus, om man allene undtager kierlighed til det
menneskelige kiøn, og nidkierhed for dets sande lyksalig¬
hed, i hvilke begge poster han gierne vilde foregaae an¬
dre med bestandigheds exempel.
Jngen kan negte, at jo et godt ugeblad har me¬
gen nytte med sig, i henseende til den leylighed samme
