No. 2.
Den
Danste
Proteus.
Torsdagen, den 6 Febr. 1766.
D¬
a jeg overlagde hos mig selv, med hvad Mate¬
rie jeg til en begyndelse helst skulde under¬
holde min Læser, forekom mig, at ingen skul¬
de være for alle og enhver saa magtpaaliggende, som en
afhandling om Lyksalighed. Man finder virkeligen,
at, omendskiønt Ære, Rigdom og Vellyst er den vor
verdens Treenighed, som af de fleste dyrkes som meest,
ere dog mange, som ikke offre paa dens alter, da imid¬
lertiid ikke en eneste er, som jo attraaer lyksalighed. Vi
ere skabte til lyksalighed, og vi kunde letteligen komme
dertil, dersom vi ikke snart alle begik den feyl, at søge
den samme langt uden for os, da den dog ingensteds er
at finde, uden hos os selv.
Jeg var fornøyet med den Materie jeg havde
valgt, og var alleneste betænkt paa, hvorledes jeg paa
beste maade skulde bibringe min Læser den samme, da en
drøm, som jeg havde følgende nat, paa en gang befrie¬
de mig fra al videre umage.
