30
en meget anseelig Mand, sandt nok: men man kan
ogsaa tage Dem an for en Student, som logerer selv
tredie i et værelse paa Regentzen.
For nu at raade boed paa nogle af disse man¬
geler, og strax i begyndelsen give Proteus behørig
anseelse, har min svoger allerede tilbydet Dem sin tie¬
neste, og jeg haaber at min skal være dem ikke min¬
dre kiærkommen. J det mindste skal de her finde en
Original in natura, hvis lige Deres indbildning nep¬
pe skulde kunne opfinde. Jeg vil give Dem en lille
tegning deraf, saa kan De selv dømme.
Jeg er ung og vel skabt, og kan presentere mig
saa artigt i et selskab, som nogen Cavaleer i Danne¬
mark. Jeg leer naar jeg vil, taler høyt om alle ting,
og er des foruden munter, beleven og temmelig ufor¬
skammet. Med alle disse Egenskaber kan De vel tæn¬
ke, at jeg er vel lidt hos vore fruentimmere, heldst da
jeg endnu lægger til min beskrivelse, at jeg veed at klæ¬
de mig i allerhøyeste smag, ja kan og selv undertiden
sætte en mode paa gang. Det er mig, som Kiøbmæn¬
dene her i byen have at takke for, at de nu paa nogle
aar have kundet sælge flere Slags klæder, end grønt og
rødt. Jeg var den første her i Landet, som tog klæder
paa af alle Slags høye farve, og blev derudi efterfulgt
af mange, som fandt at de ey behøvede at gaae i uniform
længere, siden de endda ey vare Officeerer. Foru¬
den alle disse fortienester er jeg fød med et meget fyrigt
og virksomt gemyt. Jeg har aldrig fundet det uma¬
gen værdt at leve, blot for at spise, drikke og sove.
Hvad de fleste mennesker arbeyde deres ganske levetiid
for, det anseer jeg med saa megen ligegyldighed, at
jeg ofte har ønsket, at vi kunde undvære alle disse ting.
Jeg maa stedse have noget usædvanligt for, om jeg
ellers ey vil døe af kiædsommelighed. Havde jeg ble¬
vet Kiøbmand, saa havde jeg sendt mit første skib til de
saa kaldede Australske Lande, ikke i tanke at opfinde
nogen nye handelsgreen eller nye guldminer, men for at
opdage en ubekiendt deel af verden og give den mit navn.
Var jeg bleven Officeer, da havde jeg oprørt himmel
og jord for at faae krig, og derved kunne vise min tap¬
perhed, samt give folket noget at tale om. Med et
