32
quarteer, da har jeg regieret hende igien i fuld maa¬
ne og sidste qvarteer.
De maa ikke tænke, min Herre, at disse mine
bekiendtskaber ikke strække sig uden til nogle slette og ret¬
te Jomfruer. Her ere faa fruentimmere i byen, som
jeg ikke understaaer mig at blive forliebt udi, naar øy¬
nene og hiertet saa byder; og uden at prale, har jeg
havt mangen en elskovs handel, som langt høyere per¬
son, end jeg, vilde berømme sig af. De seer saaledes,
at jeg er i stand at give Dem al fornøden efterretning
om Fruentimmere, deres dyder, feyl, passionerne. hvil¬
ket jeg saa meget heller giør, som jeg endda ingen ting
har at bestille disse maaneder over, da jeg, ligesom biør¬
nen, ligger i vinterleye. Til vederlag vil jeg for min
egen deel anmode Dem om et og andet, saasom ved De¬
res medhielp at giøre en vis spartanisk sædvane lidt me¬
re bekiendt her i landet m. m. som jeg hernæst skal mæl¬
de. J det mindste haaber jeg, at De ikke har noget at
udsætte paa min levemaade, som bekræftes ved den
gandske polerte verdens exempel. Fruentimmere ere
jo skabte til vor lyst, og hvo kan andet end gaae ifra det
som er mindre smukt, naar man seer noget smukkere?
Med alt dette vil ieg ikke undlade at mælde, at i hvor
ubestandig jeg end er i kiærligheds sager, har jeg dog
aldrig elsket meere end een af gangen. Jeg haaber, at
De i henseende hertil forunder mig Deres bifald, og
tillader mig at være &c.
Polyphil.
Jeg optager med erkiendtlighed alle Materialier
til mit ugeblad, som enten disse eller andre Corresponden¬
tere behage at meddeele mig, og jeg skal vende dem, saa
godt jeg formaaer, til det almindelige beste. Hvad Po¬
lyphil i særdeleshed angaaer, da vil jeg ikke alleneste be¬
nytte mig af den nærmere kundskab om fruentimmere, som
han troer at kunne give mig, men jeg vil endogsaa tage
ham selv under min tugt. Det er mig virkeligen meget
ukiært, at han, som med saa virksomt et genie kunde være
bleven Landet til ære og gavn, nu ikke anvender det, uden
til at bedrøve familier, og stifte ueenighed imellem mand
og kone, forældre og børn. Saa ryggesløst et levnet
kan ved ingen exempler retfærdiges. Ustadighed i kiær¬
ligheds handel bør ikke ansees med andre øyne, end alt an¬
det bedragerie, hvilket jeg ved leylighed ikke skal undlade,
at viise meere udførligen.
