37
slutning, at hensigten med dette skrift ingenlunde er, at
lære børn at giøre forskiæl imellem adjectiva og substanti¬
va. Ellers vil jeg til meere oplysning i denne vigtige mate¬
rie ikke lade usagt, at jeg indtil denne dag har havt saa¬
danne forretninger, som have nødt mig til mere at skri¬
ve og læse latin og fransk, end mit eget moders maal,
hvorfore jeg og ikke før end efter anvisning har lagt
merke til den titulatur, som imellem Danske ord bru¬
ges. Havde jeg tænkt derpaa, inden mit første blad
blev trykt, saa havde jeg maaskee lige saa vel ladet Bog¬
trykkeren raade herfor, som jeg lader skrædderen raade
for snittet af min kiole.
Mange have indbildet dem, at jeg ey var
studeret, fordi jeg i min Dansk ey declinerede latinske
ord efter den latinske grammatica. Dette synes mig
endnu mere urimeligt, saasom det der sætter forud, at
en Dansk ikke skal torde understaae sig at skrive sit eget
moders maal, inden han først har lært en fremmed
grammatica. Jeg tænker, at naar man skriver Ju¬
piters gemal og søn af Venus, saa kan man vel og
skrive til Publikums beste. Naar udlændinger blive
naturaliserede i Dannemark, saa dømmes de efter lan¬
dets lov og ret: skulde man da ikke vove sig at giøre
det samme med fremmede ord, som ere naturaliserede?
J det mindste skal jeg før paa alle andre maader søge
at overtale Læseren, at jeg kan latin. Dog maa in¬
gen troe, at jeg er saa ivrig purist, at jeg, med no¬
gen forandring i alt for sædvanlige talemaader, skulde
vilde gøre vold paa nogens ørne.
Man har ogsaa begyndt at forske efter min
person; og endskiønt jeg med fliid havde giort begyn¬
delse med mine blade paa en tiid, da folket har langt
andet at tale om og at tænke paa, hvorved jeg tænkte
saa sagte at kunne liste mig ind i min Læseres be¬
kiendtskab, saa har dog allerede fundet sig mange, som
have havt stunder nok til at opholde sig med mig, og
