38
jeg tvivler ingensinde, at jo de nysgierriges tal frem¬
deles vil forøges, dersom jeg ikke forekommer samme.
Jeg vil derfore hermed erklære, at jeg har føyet saa¬
danne anstalter, at ingen kan giøre sig haab om no¬
gensinde at faae at vide, hvo jeg er: jeg tilstaaer til¬
lige, at min forsigtighed har gaaet saa vidt, at jeg selv med
flid har giort nogle personer mistænkte for dette blad
som enten allerede ere nævnede eller sikkert ville blive
det, og hvorover jeg efter denne erklæring giør mig
slet ingen samvittighed. Mine Læsere kunne derfor
spare dem al unødvendig umage i denne post, i sær
de af dem, som gierne ville læse mine afhandlinger
det gandske aar igiennem; thi dersom, uagtet alle mi¬
ne anstalter, mit navn engang blev bekiendt, vilde
Proteus samme dag ophøre at skrives af min haand.
Der ere mange aarsager, som bevæge mig til
at forblive ubekiendt, hvoraf jeg har nok her at anføre
en eller to. Jeg er nemlig for det første saa gammel i
denne bye, at her ere i det mindste sex hundrede perso¬
soner, med hvilke jeg er saa bekiendt, at saasnart jeg
møder nogen af dem paa gaden, standse vi strax begge
og spørge hinanden, hvorledes man lever, hvorfra
man kommer, hvor man gaaer hen og flere sager af
slig betydenhed. Var jeg nu bekiendt, skulde en hver
af disse kunne indbilde sig at han var meent i |mine
blade, den eene her, og den anden der; og omend¬
skiønt jeg aldrig tænker at laste uden i almindelighed |,
skulde dog mangen være vittig nok til at |hentyde |paa
sig baade et og andet, hvilket nødvendigen maatte sætte
mig i en stedse varende bekymring, og betage mig paa
engang al skrivefrihed. For det andet skulde man, i
fald jeg var bekiendt, høyeligen undre, hvorledes jeg
turde ophæve mig til Moralist, jeg som selv har saa
mange feyl og svagheder. Nu synes mig vel, at jeg
ikke just har flere eller større skrøbeligheder end andre
mennesker, mig synes endog, at jeg har faaet magt
