40
Proteus, svarede mig lige frem, at det var noget
dumt tøy, men dette holdt jeg snart for en lovsang,
saasom jeg havde forestillet mig noget værre. J al¬
mindelighed kan jeg og sige, at alt hvad man vil an¬
føre min forstand og lærdom til forkleinelse, gaaer mig
slet ikke til sinds: men der er en anden Slags bebrey¬
delse, hvorved jeg er meget emfintlig. Saaledes kan
jeg ey nægte, at det jo har gaaet mig til hierte, naar
jeg hist og her har hørt nogle, som have fundet dem
stødte over Polyphils brev, saasom jeg deraf forstoed,
at det ey allevegne blev taget i samme hensigt, i hvilken
det af mig blev indført. Jeg ansaae nemlig Poly¬
phil for en meget beqvem person til at give det smukke
Kiøn afskye for alle hans lige, og jeg kan ey nægte, at
jeg jo endnu er af samme tanker. Den som ellers sy¬
nes at have fundet noget grovt deri, vil uden tvivl ved
nærmere undersøgning finde, at han maaskee har sat
det til af sig selv, og forbundet nogle ideer dermed,
som Auctor formodentligen ey har havt. J det mind¬
ste har jeg derudi ikke fundet en eneste talemaade, som
var mindre anstændig. Overalt bør man ey heller
dømme en Auctor saa hastigen, men give sig liden tiid
til betænkning, og imidlertiid erindre sig, at for de
reene er alting reent.
Nu vil jeg til en slutning bede Læseren om
forladelse, at jeg denne gang har underholdet ham
med mig selv. Det har ikke skeet uden aarsag, og
skal ey heller skee oftere, uden i høyeste nødsfald. Jeg
bliver selv hver dag saa kiæd ved at høre andre tale om
dem selv og deres egne bedrifter, at jeg har temmeligen
vænt mig fra denne feyl.
