47
ligt hos andre, bliver gandske taaleligt, naar vi selv
komme i samme omstændigheder. En piinlig operation
giøres i dag paa en person; et emfintligt menneske har
ikke en gang hierte at ansee den, og tænker selv langt
heller at vilde døe, end at udstaae samme: men kommer
det selv af en ulykkelig hændelse i saadan tilstand, hvor
den samme operation behøves til at redde livet, da un¬
derkaster det sig den ikke allene, men fryder sig endog
derved og anseer en Chirurgus ikke anderledes, end
som en skyts engel. Samme beskaffenhed har det og
i en dødelig sygdom; saa slem som den nogen tiid kan
være, er den dog aldrig saa smærtelig for den lidende,
som den synes for de omstaaende: patienten begynder
snart at ansee døden som sin rette Chirurgus; og at ikke
plagen derved kan være alt for stor, derom kunne vi
blive overtydet ikke alleneste af Guds godhed, som ey
lægger os større byrde paa, end vi vel kunne fordrage,
men ogsaa af vor følelses beskaffenhed, som ikke taaler
meer end en vis grad af piine, efter hvilken al sands
ophører, og denne piine er ikke større, end at jo de
fleeste af mine Læsere ville allerede en gang i deres livs¬
tiid have udstaaet samme. De som have været i stor
vandsnød eller anden livsfare, fortælle, at de paa en¬
gang have tabt al sands, og at de efter deres redning
ere opvaagnede ligesom af en søvn: det er og meer end
troeligt, at dersom de samme gang vare blevne borte,
saa havde de derfor ikke vaagnet meere i dette liv.
Saaledes forholder det sig vel med alle døende: man
merker hos de fleeste, at de allerede for deres dødstime
ere uden al sands; og de som endnu synes at have no¬
gen følelse tilbage, have den dog i en meget ringe
grad, af hvilket alt jeg temmeligen sikkert slutter, at vi
gaae ud af verden, ligesom vi komme herind, der er
uden at vide deraf.
Behøve vi nu ikke at grue for døden i sig selv
saa veed jeg ikke, hvorfor vi videre skulde frygte Vel
er sandt, at vi skulle skilles fra alt hvad vi have havt
kiært her i livet, hvoriblant vore venners forliis kan sy¬
nes at være den emfintligste; men endog denne forlis
er langt meere rørende for dem, end for os, ligesom
