52
videre. Man skulde vel tænke, at lærdoms historien
kunde komme os til hielp i denne Nød, men ulykken er,
at vi ikke have nogen almindelig, hvorpaa man i alting
sikkert kan bygge. Det er og maaskee forgieves at vente
nogen; i det mindste kan det ey skee, førend store Me¬
stere levere stykker dertil, en hver i sin videnskab, hvoraf
man siden kunde forfærdige en, som var fuldstændig og
tilforladelig: inden alt dette skeer, er bistoria literaria
kuns et smukt navn. Hvad de nyere bøger er angaa¬
ende, saa kunde vel mange troe, at den mængde Jour¬
naler, som under saa adskillige navne daglig udgives,
skulle kunne lære os at giøre forskiæl mellem de gode og
de onde; men iblant de firesinds tive af det Slags, som
man omtrænt kan tælle i Europa, er det saa vanskelig
en sag at treffe det gode, og man finder endog i disse
saa utallige slette bøger berømte, saa megen nyttig lær¬
dom og saa mange stridige domme om Auctorer og de¬
res Arbeyder, at man i steden for at faae hielp heraf,
snarere bliver mere forvildet, og falder i Scylla, naar
man vil undvige Charybdis.
Jeg har mange gange søgt at udgrunde, hvad
det kan være for aarsager, som setter alle disse elendige
Auctorer pennen i haanden. Uden tvivl ere mange af
dem enfoldige nok til at bilde sig ind, at deres prente¬
de navne forsikre dem strax om en plads i udødelighe¬
dens tempel. Andre, fordi de have den lykke at passe¬
re for vittige inden for deres lille Sphære og i de smaae
selskaber, hvor de pleye at komme, meene strax at de
derfor besidde tilstrekkelige gaver til at fornøye og under¬
vise verden. Mangen en bær vel nogen mistroe til sin
egen dygtighed, men han vil dog forsøge sin lykke: maa¬
skee har jeg mere forstand end jeg selv veed, tænker
han; det maa komme an paa en prøve. Nogle
tænke, at de ved deres Skrifter, ligesom Vexelerere,
kunde skrive dem penge til; andre, at de derved kunde
skaffe dem meriter til nogen betiening; men flutningen
bliver dog, at de fleste tænke ingen ting. Tænkte de no¬
get, da skulde de finde, at saa snart man lover den lær¬
de verden en bog, da forbinder man sig tillige at lære
mennesker noget, som de forud ey vidste, eller at levere
ogle stykker i de smukke videnskaber, som kunne settes
ligning med de beste Mesteres; det vil sige: man lo¬
