154
opbrænde baade sig selv og alle andre slette forfattere,
i hvor utallige de end ere?
Denne gruelige mængde bøger har samme
virkning hos de lærde, som det skulde have hos en
haandværks mand, dersom han var overhyldet med
saadan en mængde verktøy, at han i sin livstiid næp¬
pe kunde oversee dem alle, mindre lære at kiende dy¬
den af et hvert i sær. Det hender derfor ikke sielden,
at en Professor, som al sin tiid med fliid har lagt sig
efter en vis videnskab, faaer endeligen paa sit 60de
aar for første gang høre nævnes en Auctor, den han
ved undersøgning befinder at være den beste i sin vi¬
denskab, og hvoraf de, han hidindtil har beundret,
have hentet al deres styrke. Ja, der ere hele lærde
Sælskaber, som med deres exempler have beviist, hvor
umueligt det er, at lære at kiende alle, endogsaa gode
bøger: de udsætte ofte præmier, dem de siden til¬
kiænde saadanne Concurrenter, som ey have givet
dem anden umage, end at udskrive deres afhandlinger
ord for ord af en anden bog. Jeg erindrer mig her¬
ved en historie, som jeg nylig har læst, jeg veed ey
hvor. Et vist Akademie havde udsat en pruismaterie
at skrive over. Blant andre, som kappedes herom,
var der en ung studerende, som siden den tiid har
giort sig bekiendt i den lærde verden. Samme ud¬
valgte en af den berømte Bossuets Taler, den han
med snart ingen forandring passede efter nærværende
materie. Naar Akademiet kom tilsammen at dømme
om de indsendte priisskrifter, blev dennes afhandling
anseet for den beste, og ham følgeligen prisen tildømt.
Nogen tiid derefter beviste han sin erkiendtlighed mod
Akademiet, ved at giøre det foræring af denne deel af
Bossuets Verke, udaf hvilken han havde taget sin nu
mere kronede afhandling. Jeg tvivler ey, at jo bin¬
det var prægtigt, endskiønt jeg ey paaminder mig at
have læst noget derom: i Auctors sted havde jeg vir¬
keligen anvendt den heele priissum derpaa, hvorved
jeg, som mig synes, ikke lidet havde forbedret den
ganske historie.
Heraf vil jeg nu aldeles ikke drage nogen ube¬
hagelig slutning for Akademiet og dets lemmer. Jeg
vil allene, at man herpaa merker, hvor umueligt det
