D¬
nu omstunder er, at lære at kiende de beste bøger, og
at jeg har ret, naar jeg siger, at de slette Auctorer
skiuler de virkeligen gode. At veylede sig blant
denne gruelige mængde, er det samme, som et af den
store Herculis arbeyder, hvortil fordres mere end
menneskelige kræfter. Man maa derfor ikke undre
længer, at Bibliotheker for nærværende tiid samles
mere for Zirats end for nyttes skyld, og at man der¬
ved mere seer paa papiir, tryk, bind og format, end,
paa noget virkeligt. De sædvanlige oplæg af Plu¬
tarchus, Xenophon, Polybius, Thucydides,
Plato og Demosthenes tiene ingenlunde til denne
hensigt. De ere alle in folio, og faaes desuden ikke
gierne paa auctioner uden i pergaments bind, som
vanzire et retskaffent bibliothek. Derimod finder man
Pamela, Clarisse og Grandisson i smuk format udi
alle boglader, og i smukt bind paa alle auctioner.
Nogle sneese deslige eller lidt slettere Auctorers Verke.
udgiøre nu et af de zirligste modens bibligtheker, hvor¬
med enhver agtes noksom at give tilkiende sin lærdom,
smag og lyst til alt hvad smukt er. En og anden
lærd, som endnu finder saadan en samlen alt for sæd¬
vanlig, og derfor vil skille sig fra mængden, har be¬
gyndt at lægge hertil alle rare, forbudne og brændte
bøger, hvilke de samle uden mindste forskiæl, allene at
de have nogen af nys nævnte egenskaber: samme hol¬
des og for at giøre en fortreffelig virkning i et bogkam¬
mer, og ikke lidet bidrage til dets Zirat, i sær om de
indsluttes i et skab med glas foran. Men her ere
endnu et Slags Wirtuoser, dem man maa tilstaae al
prisen i bogsamlings forstand. Det ere de, som samle
alle muelige oplæg af en og samme bog, og som, end
skiønt snart alle mennesker have begyndt at skrive bøger,
dog alligevel ikke have nok heraf, om de ey tillige faae
see flere aftryk af samme bog. Alle disse kan man ikke
tillægge ringere berømmelse, end den Herr Buffon,
har givet Plinius, om hvilken han, i hensigt til sam¬
mes naturhistorie, siger, at den ganske natur va:
for lille for hans store genie.
Man skulde snart troe at jeg skiæmter, naar
jeg taler saaledes, men det er aldeles ikke min mening
denne gang. Saa længe man ikke giør sin næne ska¬
