56
de, maae jo en hver have sin smag? Jeg har hørt
tales om en Mand, som for faa aar siden levede i
Helsingborg, men hvis navn jeg ikke kan huske. Sam¬
me fandt sin fornøyelse udi, ikke at samle skuepenge,
steene eller rare bøger, men i at samle tobaks piber.
Fra dem, som der gik nogle pund udi, indtil dem,
som man maatte stoppe med et lille knappenaals hoved,
havde han samlet piber i alle formater, af alle mate¬
rier og fra alle verdens deele: jeg har og ladet mig
sige, at han var saa vidt kommen med denne samlen,
at han allerede kunde tælle mange hundrede, da døden
kom i det samme, og paa engang betog alle disse piber
deres fælles hoved. Jmedens han levede, var ellers
hans beste tids fordriv at besee og mynstre alle disse
piber, dem han havde i et besynderligt værelse op¬
hængte over alle vægge, og i stor symetrie, som man
vel kan tænke. Han vidste og at fortælle mange
Anecdoter ved mange af dem, saasom at den pibe No.
16. havde en vis bonde i munden, da Carl den 12te
kom ham uformodentligen over; den anden No. 140.
var aarsag til en vis gaards afbrændelse, formedelst no¬
gen uforsigtighed paa den smøgendes side &c. &c. med
hvilket alt han giorde tiden kort baade for sig, og for
alle dem, der vilde høre ham.
Men jeg merker, at jeg er gaaen fra min ma¬
terie, og at jeg fylder dette blad med ubehørige ting,
siden jeg ey mere har noget behørigt at sige. Sagen
er den, min Læser, at jeg virkeligen ikke veed at raa¬
de boed paa denne bogmængde, hvorover jeg i dette
blad har klaget, og hvormed jeg ellers naturlig viis
burde slutte min tale. Maaskee veed Ptoteus at sige
os noget hielpemiddel herfor? I det mindste haaber
jeg, at denne afhandling kan opvække nogen lærd Pa¬
triot til at yttre sine tanker herom, hvilket jeg gierne
skulde see. Det er vel og mueligt, at det onde, hvor¬
over jeg klager, ikke er saa stort som jeg tænker, og
at det maaskee kuns synes saa i min indbildning. Jeg
vilde ønske af mit ganske hierte, at saa var; men for
min deel maae jeg bekiende, at jeg endnu i denne dag
anseer det for alt for virkeligt; og ligesom jeg veed, at
et menneske kan tilskynde sig døden, saa vel af for me¬
gen spiise, som af slet ingen, saa er jeg og bange, at
den lærde republik bliver saa længe overhyldet med bøger,
indtil man endeligen ingensteds mere finder de lærde igien.
