67
en hver nation havde sin General og Officeerer. Efter
nogle smaae skiærmydseler forenede sig endeligen visse
Nationer, da der strax blev leveret en hovedtrefning, i
hvilken der gik saa skarpt til, at en Jomfrueknegt
stak en Havresæk midt igiennem med sin kaarde, adskil¬
lige Blodpølser bleve saarede og mange Pandekager
beskadigede. Følgerne heraf vare, at en stor deel Stu¬
dentere blev anden dag kastet i Academiets fængsel, som
kaldtes Proba. Hvorledes det siden løb af, skal jeg ey
kunde sige, thi jeg reyste samme tiid derfra, og Krigen
begyndtes desuden samme aar imellem Preusen og Øster¬
rige, saa at jeg forglemte at søge videre underretning
herom.
Dette er et billede af det, som gaaer for sig
imellem heele nationer og Riger. Man skulde snart
tærke, at der var en hemmelig lov, at alle Europeiske
Nationer skulde hade hverandre indbyrdes, besynderli¬
gen de, som meest omgaaes hinanden; og ingen ting er
saa ringe eller urimeligt, som ikke antages for godt, naar
det angaaer at beskiæmme sine naboer. En ubehøvled
Svensk tænkte at han spottede meget artigen, naar han
bespurgte sig, om alle vore hustruer vare Koner, hvilket
sidste ord med liden underskiæl i udtalen betyder i deres
sprog liderlige qvinder; og en Dansk Auctor, som
ellers ikke mangler et Slags vittighed, troede nylig at
han gav de Svenske en stærk stikpille, da han i et Skrift
loed give en tigger en Svensk halvskilling, endskiønt
denne er en Dansk myndt, som vi ligesaa lidt behøve at
skamme os for, som de Svenske, om de havde den. Jeg
tvivler og ikke, at jo den Jtaliener meente at giøre en
vigtig opdagelse, som først kom paa det indfald, at en
mælkegris beskiæmmede de Franske, da han siger ont,
oui, omi. Saadant alt kan man efter Auctorernes for¬
sæt virkeligen lee ad, men paa deres egen bekostning og
paa alle deres, som bruge saadant hørnesnak i lige hen¬
