63
sigt. Disse og slige andre historier tage imidlertid plads
i tomme hierner og udbredes af ørkesløse mennesker
hvilket ey lidt bidrager til at underholde det indbyrdes
nag, hvormed skikkelige folk ey lade sig merke nu omstun¬
der, men som dog boer i flere end den gemeene mands
hierter, og har i gamle dage ofte været aarsag til aaben¬
bar Krig.
Datte indbyrdes had har sin meste oprindelse
af det nationale hovmod, som er et hvert folk ligesom
medfødt, thi med store tanker om sig selv følger gierne
foragt for andre, og omsider had, naar man vil giøre
os vor indbildte fortrin stridigt. Om man da kan
nedslaae hovmodet, falder dette had af sig selv, hvorfo¬
re jeg og i dette blad har foresat mig at viise, at der
er virkeligen ingen Nation, som har noget særdeles at
hovmode sig af frem for andre.
Der er vel, som jeg allerede har anmerket, ingen
ting af saa liden betydenhed, som jo en Nation bruger
til sin fordeel, naar det kommer an paa at ophøye sig
selv; men i almindelighed ere der dog ikkuns tre aarsa¬
ger, som synes at være nngenledes rimelige, hvoraf de
meest navnkundige Nationer betiene dem, for at bevise
deres ypperlighed i sammenligning med andre.
Den første af disse aarsager er rigdom. Enhver
Nation, som har meget guld, foragter alle dem, som
have mindre af samme metal. De som kunne prale
meest af deres rigdom, have imidlertid ikke forhvervet
den, uden ved at arbeyde for andre, eller at bringe vah¬
rer ud af et land i et andet, hvorfore de have ladet sig
umagen vel betale. Denne ære synes mig kuns at være
ringe, og den staaer desuden paa meget svage fødder,
thi hvor bliver vel alle disse Nationers rigdom af, naar
et hvert folk i Europa fortfar, som det har begyndt,
