70
Auctor har anmerket, saa urandsagelig en hemmelig¬
hed, som nogensinde har vanæret den.
Den tredie aarsag, hvoraf man benytter sig til
at uuderstøtte det nuationale hovmod, finder en hver
Nation i de store Genier, som høre til samme, enten
disse have været berømte Kunstnere, store Skribentere,
eller ogsaa gjort nogle særdeles vigtige opdagelser. Nuy
kan jeg ikke negte, at jo alle disse fortiene ære og be¬
rømmelse, den de og gierne maa deele med den Nation,
til hvilken de høre; men mig synes at alle Europæiske
Lande kunne tillegne sig denne ære, saasom ikke et eneste
er, hvor jo en eiler anden vigtig opdagelse enten er skeed,
eller i det mindste udviddet og giord nyttigere for det
menneskelige kiøn. Hvad støre genier er angaaende,
da vil jeg ikke med Herr Helvetius paastaae, at en hver
person, som har et vel dannet legeme, har tillige samme
ævne, som det allerstørste genie, til at blive en stor Mand
i nogen Konst eller Videnskab, alleneste han faaer en
god opdragelse og kommer i fordeelagtige omstændighe¬
der; men saa meget er dog sandt, at naturen aldrig
giør meer end den halve deel, og at den, som ey tillige
har den lykke at faae en tienlig opdragelse, kan aldrig
blive særdeeles berømt eller nyttig for fædernelandet, var
han end af naturen nok saa begavet. Hvo kan derfor
vide, om ikke just paa denne tiid en Voltaire, en
Tartini, en Mengs gaaer og graver i jorden i Jyl¬
land, som vilde have giort Dannemark lige saa megen
ære, som enhver af disse har gjort sit land, i fald hans
genie havde faaet leylighed at udville sig? Alt dette kom¬
mer saaledes paa en slumpelykke an, thi ingen Nation
er, som jo har mange hoveder af første rang, endskiønt
de siælden komme paa deres rette sted, og følgeligen ikke
kunne vise dem.
