73
hun kommer dermed i niende eller tiende huus, hvor hun
undertiden finder Frue Ørkesløs for sig, som fra en
anden ende af byen er kommen med samme historie, og
betager hende al videre umage for den gaug, hendes
kudsk og heste til ingen ringe husvalelse
Jeg veed ikke om nogen ting kan optænkes, som
mere fornedrer den menneskelige natur, end denne lyst
til at høre og udbrede andres ulykker, imod hvilken vi
des mere burde arbeyde, jo naturligere den os er. Det
er jo saaledes, at man beskriver os fanden, hvis fornøy¬
else, om han ellers har nogen, ikke kan bestaae i andet,
end i at see og befordre sine medskabningers ulykke J¬
midlertid skeer dog, at Frue Frydifald og Frue Ørkes¬
løs ere velkomne allevegne, hvilket ikke alleneste opmun¬
trer dem at fortsætte deres haandverk og meddeele Pu¬
blikum gratis efterretning om alle ulykkelige hændelser,
men giver og andre lyst til samme forretning, saasom de
bemerke, at man derved giør sig behagelig og vinder yn¬
dest. J mangel af noget virkeligt giøre de sig ikke hel¬
ler samvittighed af at opdigte adskilligt, hvorved en og
anden kan beskæmmes. Vi troe alt saadant, og ud¬
sprede det videre, indtil omgangen endeligen kommer til
os selv, da vi faae at høre mange ting om os, hvoraf vi
selv ikke have vidst noget at sige. Hvor denne sladder¬
aand kommer i mode og almindelig brug, der maa al
indbyrdes tillid og høyagtelse nødvendigen faae ende,
og had og uvillighed derimod tage overhaanden, hvilket
baade giør vort levnet ubehageligt, og har tillige saadan¬
ne følger, som man næppe skulde troe.
Da jeg for nogle dage siden var i et stort sel¬
skab, tog man sig der anledning af den trængsel man
samme aften havde forspurgt paa gaden, at bemerke,
hvilken stor mængde indvaanere her var, og at kiøben¬
havn efter vore tanker vel kunde regnes for en af de stør¬
ste stæder i Europa. En fremmed som har opholdt sig
her nogle aars tiid, foretog sig at giøre os denne mee¬
ning stridig, og forglemte ikke at strax komme frem med
