77
gaae langt i at dadle: men hvad skulle vi sige? De stør¬
ste helgene ere blevne lastede, og deres beste gierninger
ilde udtydte. Evangelisten Hohannes og Jomfrue
Marie have havt deres bagtalere, ja vor Frelser, som
var helligheden selv, har ogsaa havt sine, og deres slægt
er desværre endnu ikke uddød.
Siden man nu veed, at saa skeer og er skeet til
alle tider, synes det at den mand skulde handle meget
klogeligen, som satte sig for ingen ting at troe af alt det
som lægges andre til last, besynderligen naar de, det an¬
gaaer, ere meget berømte personer, enten de nu ere det
ved deres høye Embeder, Patriotismus, forstand, eller
og formedelst andre aarsager. Det er et artigt indfald af
Thales, naar han siger, at løgn er lige saa langt be¬
liggende fra sandhed, som øynene ere fra ørene
hvormed han vil give tilkiende, at vi ey letteligen bør
troe det, som fortælles om ting, som vi selv ey have seet.
Had og avind er nemligen saa konstig i at udtyde alting
til det værste, og med temmelig sandsynlighed at anbrin¬
ge adskilligt, som kan lægges berømte mænd til last, at
man kan aldrig noksom forvare sig mod deres sladdergift.
Alle disse bagvaskere have selv ingen Slags fortieneste, og
kunne derfor ikke taale at see den hos andre; de ere fød¬
te fiender af alle berømte mænd; og hvorledes vil man
da sætte troe til deres historier? Eller meener man, at
saa nedrige gemytter have ædelmodighed nok til at for¬
lade en fiende hans dyder?
Jeg vil ikke hermed sige, at alle store mænd ere
uden feyl, og give aldrig anledning til flig en bagtalelse.
Tvertimod maatte man tilstaae, at man bliver ofte i de
meest glandsende Caracterer de største pletter vaer; og
man forlanger umuelige ting, naar man vil, at den ild,
som brænder dem uophørligen og bringer dem til alle
store handlinger, skal alletider brænde saa lige, og ikke
nogen gang slaae op i damp og i røg. De have saaledes
deres feyl, men hvilket menneske er vel, som ikke har sine?
Og naar vi af Christelig kiærlighed bør holde alle andre
mennesker deres feyl til gode, hvor meget billigere er det
ikke, at ei regne saa nøye med dem, som ved store dyder
