78
og fortienester betale deres feyl, og have derved ligeson
en større rettighed til at snuble, end andre? Hvor utak¬
nemmeligt er det ikke derimod, at gaae store mænds for¬
tienester forbi, for ikke at opholde sig uden med deres
lyder, og i steden for den berømmelse man er dem skyl¬
dig, ikke give dem uden en foragt, den de ei fortiene?
Desforuden bør man alletider erindre sig, at adskillige
store mænds gierninger, som lægges dem til last og synes
at være lastværdige, kunne maaskee være meget berøm¬
melige, naar vi faae deres motiver at vide; thi det er
bekiendt, at den samme gierning kan være enten dydig
eller lastefuld, saasom den forrettes af ulige aarsag; og
ingen gierning kan dømmes moralsk ond eller god, med
mindre man veed dens bevægende aarsager. Naar derfor
en skammelig gierning er beviist og ikke længer kan dra¬
ges i tvivl, giør man ikke ilde, om man med Trappe
Munkene antager, at samme kan være skeed i en god
meening af den, som derfore beskyldes, og om dette sy¬
nes at være en alt for overdreven kiærlighed, da er den
i det mindste langt berømmeligere end deres ukiærlighed,
som ikke drage i betænkning, at tillægge gode gierninger
ureene absigter, for derved at berøve vedkommende den
ære, de ellers deraf kunde vente dem.
Jeg vil til slutning i fortroelighed sige et ord til
alle bagvaskere, og til alle dem, som have den gave at lee
paa andres Bekostning, alleneste for at lee og giøre ska¬
de. Det er, at de i det mindste for deres egen anseelses
skyld ikke lade sig formerke med denne ulyksalige tilbøye¬
lighed, thi den er alletider et vist tegn til et ondt hierte
og til en lille forstand, og bliver anseet som deres merite,
der ikke have nogen anden.
Trykfeyl i No. 8.
Pagina 67. staaer ubehøvlet læs uhøvlet.
P. 68. st. nag l. ag. P. 70. st. som nogensinde har
vanæret den. I. som nogensinde har forvildet for¬
nuften, og saa grov en urimelighed, som nogen¬
sinde har vanæret den. P. 72. st. nedlade l. und
lede.
