No. 10.
Den
Danske
Proteus.
Torsdagen, den 3 April 1766.
Sed tu simul obligasti
Persidum votis caput, enitescis
Pulchrior multo
Horat.
O¬
mendskiønt jeg baade skriftlig og mundtligen har
fornummet, at Herr Polyphil, i steden for at
give mine blade behørig anseelse, har strax i
begyndelsen sat dem hist og her i miscredit, vover jeg
dog paa nye at anføre et brev af hans haand. Jeg vil
alleneste i forveyen sige et eneste ord til mine smukke
Læserinder, det er, at jo mere de under dets læsning
bade Polyphil og alle hans lige, des kiærere er det mig.
Min Herre!
De tænker vel, min Herre, at jeg har forglemt
baade Dem og mit løfte, men det er ey min maade.
Vel er sandt, at jeg med fruentimmere ikke regner
det saa nøye, men kan hos dem med god samvittighed
bryde baade løfte og eed, naar jeg derved finder min
regning. Jeg er nemligen i kiærlighedssager af sam¬
me religion som hedningerne, de der troede, at deres
Guder tillode dem meeneed i denne post, og hos hvil¬
ke derfor at sværge ved Venus var det samme, som
at sværge ved ingen ting, hvorom den som beha¬
ger videre efterretning kan blive fornøyet i Platos
Giæstebud. Naar jeg undtager denne deel, kan
