83
siger hertil, at efterdi fruentimmerne ere af naturen
mere flygtige og levende, end mandspersoner, saa
er det ikke andet, end en omvendt egenkiærlighed,
naar de elske og beundre disse samme egenskaber hos
mandspersoner. Den anden, som synes mig at gi¬
ve en rimelig aarsag hertil, er Montesquieu, da
han siger, at fruentimmere elske meest spøgagtige og
stoyende Mandspersoner for den aarsags skyld, at
samme synes at love dem til alle øyeblik, hvad man
ikke kan holde, uden tiid imellem. Man kan at
disse begge aarsager vælge, hvilken man heldst vil:
nok er det, at sagen forholder sig saaledes, hvilket
er mig en tilstrekkelig aarsag, til ikke at skamme
mig ved en caracter, som frem for alle andre beha¬
ger den smukkeste deel af det menneskelige kiøn.
De maa ikke undre Dem, min Herre, at
en mand, som jeg, er bekiendt med saa mange For¬
fattere, som jeg i dette Brev har nævndt. Vel er
sandt, at saa længe jeg staaer paa mine been, har
jeg alt for megen fyrighed og ild til at kunde holde
mig stille med en bog i haanden; men som jeg i en
tiid af tie aar uden ophold har havt for sædvane, al¬
drig at staae op om dagen uden ved samme klokke¬
slet, ved hvilket jeg gaaer i seng om natten, og jeg
dog af alle disse timer ikke sover bort meer end sex
eller syv, anvendende alle de øvrige paa læsning,
saa er heraf skeet, at der ere faa gode bøger, som
jeg ikke har læst eller i det mindste kiender, hvorpaa
De skal faae nye beviis i de herhos følgende papirer,
som jeg sender Dem for dermed at opfylde mit løfte.
Forbliver &c.
Polyphil.
Disse Papirer, hvorom Herr Polyphil taler,
indeholde adskillige fruentimmers Caracterer, skildrede
efter naturen, saa vidt jeg kan dømme. Jeg skal og
ikke glemme efterhaanden at betiene mig deraf, ligesom
leylighed gives.
Hvad ellers den beskrivelse angaaer, som Herr
Polyphil har givet om sin person, saa vel i dette, som
besynderligen i forrige brev, da skal jeg ey sige, enten
han virkeligen er saadan, som han der maler sig af,
eller om han har skildret sig saa, allene for at give det
smukke kiøn afskye for deslige caracterer, i hvilket
sidste fald man maatte bekiende, at hans hensigt er
