91
andet, for derved at lære hvad Slags naturlige gaver
jeg kan have. Jeg er nemligen endnu uug, og der¬
som jeg først finder at jeg formedelst arbeyde kan
bringe det vidt i nogen Konst eller Videnskab, da
maa De troe, min Herre, at jeg ey tænker at grave
mit pund ned i jorden. Men det er at opholde Dem
alt for længe: jeg vil derfor strax lade den skindsyge
Philosophs tiener tale, omendskiønt en Konstdommer
kan sige, at han begaaer en feil, inden han endnu
aabner sin mund.
A. B.
Actus I.
Scena 3
Johan allene.
(kommmer springende ind paa Theatrum og søger sin
Herre.)
Ney, Herren er ikke her. Havde jeg vidst det,
hvorfor skulde jeg da havt nødig, at rende Aanden af
Halsen? Men naar nogen Ting skal forrettes for hans
Fæstemøe, faaer jeg aldrig lov til at gaae, men maae
flyve afstæd, ellers gaaer det ey rigtigt til. Nu haver
jeg været henne, at hente hende et Stykke Silketøy til
een Klædning. Fabriqueuren boede paa Christianshavn
og Skrædderen ved Øster=Port, ret ligesom ingen fleere
Skræddere vare i Byen. Nu skulde jeg give Beskeed
fra mig derom, og saa er han just ikke her. Ach hvad
een Tiener dog er ulyksalig! Alletider maae han passe
op som en Hund og giøre hvad andre lyster, uden at
han nogensinde faaer Tillagdelse til at giøre, hvad han
