92
selv vil. Han maae døye sin Herres onde humeur
naar andre have opirret ham, undertiden tage imod
Skieldsord og Stokkeprygl og det mangen Gang for
ingen Ting. Han maae være oppe for Dag og giøre
Jld, legge sig efter Midnat i et koldt Kammer. Ach
hvorfor er jeg ikke født en riig Mands Søn! saa hav
de jeg vel ved denne Post arvet nogle 1000de Rixdlr.,
thi jeg er ikke ung meere. Da havde jeg kundet sove
i Roe heele Dagen og om jeg havde faaet Lyst engang,
at gaae paa Viinhuus, da havde jeg kundet kiøre der
hen. Var jeg endda bleven Laqvai hos nogen fornem
Herre, da havde jeg efter nogle Aars Opvartning kun¬
det faael en hæderlig Betiening. Det er vel sandt,
at jeg ingen Ting haver lært, men det er ingen Ho¬
vedsag, naar man kuns haver naturlig Forstand som
jeg, og kan føre sig vel op, hvilket man lærer paa saa¬
danne Stæder. Jeg troer ogsaa virkeligen efter lang
Betænkning, at man i fornemme Huuse drager finere
Aande til sig, hvad enten det nu reyser sig af de Sto¬
res Uddunstninger eller af andre Aarsager, og at denne
haver Jndflydelse paa vores Hierner, saa at den giør
os skikkede til alleting uden nogen Lærdom; Ligesom
jeg haver hørt Herren sige, at nogle ville paastaae, det
de, som fødes i et varmere Climat skulde have meere
Jld og Skikkelighed, end de Nordiske Folk. Det maae
nu forholde sig dermed, som det vil, saa er dog i det
mindste dette vidst, at jeg haver kiendt mange, som for
et par Aar siden ey vidste stort meere, end jeg, men nu
sidder een i den Ræt, den anden i den, og undersøger
ja dømmer uforligneligen, ja mangen en kiører i Aar
i den Vogn, som han i Fior stoed bag paa. Saadan
Lykke kunde jeg ogsaa giøre, om jeg kom til at tiene hos
en Minister eller anden høy Herre. Men hvad hielper
det mig vel, at jeg ønsker? Jeg haver ønsket mig saa
meget i mine Dage, men endnu haver jeg aldrig faaet
noget deraf. Jeg haver giort mig selv mange Beha¬
gelige Drømme om Guld og grønne Skove, men saa¬
