96
gle gode Venner hos sig, at de trættedes, om Fruer¬
timmer vare Mennisker eller ey, da nogle sagde de var
Engle, andre at de vare
Medoc.
Du Nar, du skal spørge om alle, som boe der,
Nøl nu ikke, men vær strax her igien.
Johan.
Ja jeg gaaer da. Det gaaer an, siden Veyen
ey er saa lang.
Medoc. (for sig selv.)
Her gaaer jeg nu alleene, da hun kandskee imid¬
lertid sidder ved en anden Mands=Persons Side, som
hun hellere gider liidt end mig; Ach! hvor ilde bliver
ikke den oprigtigste Kiærlighed i Verden belønnet --
Dog, kand hende sig, at jeg er saa lykkelig, at tænke
feylt . . Men saa havde hun vel kundet - . Ag
fordømte Nysgierrighed, Om jeg endda ikke havde
gaaet efter hende, saa havde jeg troet, at hun sadd hos
sin Søster, og jeg været roelig til Sinds, i stæden for
at jeg nu plages af den værste iblant Helvedes Furier!
Hiertet brænder i mig og en kold Sveed triller ned over
heele Kroppen.
Scena 5
Spartan og Medoc.
Spartan.
God Dag min Broder; hvorledes befinder du
dig?
Medoc.
Hvi saa, er du bleven Doctor?
Spartan.
Uden at være Doctor drister jeg mig ey alleene
til at sige, at du er syg, men endog, hvorudi din Syg¬
dom bestaaer - Naar jeg seer dit forbittrede Ansigt
og hører tillige din vreede Røst, saa haver jeg Symp¬
