tømer nok, hvoraf jeg kand slutte, at du haver faaet et
Anstød af din gamle Jalousie=Feber.
Med oc.
Ja noget nær min Broder.
Spartan.
Ja jeg kunde nok giette det og skal jeg sige dig
min Hiertens Meening, min Broder! saa kiender dig
ingen meer igien, siden du er bleven forliebt. Tilforn
var du een Prydelse i alle Sælskaber, hvor du kom hen
og omendskiønt du aldrig var den, som kom Folk til at
lee, saa var du alligevel stedse munter, tog Deel i all¬
ting og sagde ofte noget, som endog den følgende Dag
gjordte os godt. Nu kommer du sielden ud, og faaer
man dig nogentider at see i Sælskaber, saa seer du saa
tankefuld ud, som een Premier=Minister; langt fra
at tage Deel i Sælskabets Tidsfordriv, synes du sna¬
rere, at stødes over deres Fornøyelse og at ønske dem
langt borte fra dig. Dette kand ey giøre dig meget
behagelig, hvilket jeg bør sige dig som en Ven, og jeg
raader dig, tillige, at du dog eengang bliver ved god
humeur igien og bortjager de uroelige Tanker, som uden
Ophør plage dig.
Medoc.
Det tør snart skee, disværre! jeg troer, at jeg
udi een af disse Dage kand sige dig, at jeg ey længere
er forlicbt.
Spartan.
Hvad siger du? tænker du saa snart at gifte digt
Men uden Skierts, saa vilde jeg dog just ikke, at du
skulde gaae saa vidt. Du haver jo een Festemøe, som
er ung, skiøn og forstandig, saa at du haver meget stør¬
re Aarsag, end de fleste, til at vedligeholde din Kiær¬
lighed og sætte den i høy Agt og Priis. Men derfor
kand du jo endda være som andre Folk og elske fornuf¬
tigt.
Medoc.
Elske fornuftigt, det forstaaer jeg ikke.
