98
Spartan.
Da forstaaer jeg det min Troe! Jeg haver elsket
mange gange i min Levetid og for nærværende tid er
min Kiærlighed falden til Lucilias Søster, som du selv
veed. Men saadant kand saa lidet betage mig For¬
nuften, at det ikke engang foruroeliger mig i mindsie
Maade. Naar jeg er alleene hos Philandia, saa veed
jeg vist, at jeg er den behageligste af alle Mennisker i
hendes Øyne og hun nægter mig aldrig nogen Ting,
som jeg med Anstændighed kand forlange til min For¬
nøyelse. Hvad kan man ønske sig meere eller hvad skal
man for resten skruple over? Kiærlighed er een natur¬
lig Nødtørft, ligesom at spise og sove, naar den er stil¬
let, saa er det for den gang forbi, uden at man behø¬
ver, at giøre sig videre Griller.
Medoc.
Det kalder du at elske fornuftigt? Jeg derimod
holder ingen Ting for meere ufornuftig, thi det er just
at gaae til Verks, som de umælende Beester.
Spartan.
De umælende Beester ere meere fornuftige, end
vi, i at følge Naturens Hensigt; og vi vilde føre et
langt lyksaligere Liv, om vi i visse Tilfælde efterfulg¬
te deres Exempel meere end vi giøre.
Medoc.
Hvem som vil kan efterfølge deres Exempel; jeg
for min Part kand ikke finde mig deri. Kiærlighed
naar den tages paa denne Maade er een nedrig Pas¬
sion, som ikke kand foraarsage synderlig større Fornøy¬
else, end et godt Glas Viin. Det eneste der efter
mine Tanker giør Kiærlighed saa behagelig frem for
alt andet, er den Vished, man kand have om at gis¬
re een elsket Persons heele Velfærdt og Lykke. Dernæst
alle de ømme Følelser som ere Følger deraf, hvilke
man bedre kand kiende end beskrive. Naar Kiær¬
lighed bliver betragtet paa denne Maade, holder
jeg den for den eneste Passion, som kand hielpe
