104
Spartan.
Jeg forstaaer det altsammen.
Medoc.
Vil du ogsaa tiene mig herudi og følge med.
Spartan.
Jeg gaaer gierne med. Den Friehed man haver paa
Masqverader er meget efter min Smag.
Medoc.
Men du maae for alle Ting være oprigtig og ikke for¬
raade mig, endskiønt du hos dig selv maaskee leer af heele
Anstalten. Jeg veed, at jeg er gal, men giør mig dog til
Villies denne Gang, som en Ven og vær mig troe og siig
hende hvad jeg haver bedet dig om, men intet andet.
Spartan.
Jeg lover dig det.
Medoc.
Du skal sværge derpaa.
Spartan.
Jeg sværger dig.
1710000
Ved Plato og Homerus.
Spartan.
Ved Plato og Homerus.
Medoc.
Ja, nu er jeg fornøyet. Jeg veed, de ere dig ligesaa
hellige, som mig. Kom nu lader os gaae at lave alle Ting
til rættes. Gud give jeg maatte være saa lykkelig, ey at fin¬
de det jeg søger.
(Her skulde Masquerade=Balletten dandses.)
Actus IV.
Scena I.
Medoc og Johan.
Medoc.
(Kommer ind i en prægtig Domino med en Masque
for Ansigtet, som han holder med Haanden) Bind nu brav
Johan.
fast.
Ja, Herre, vil kuns Baandet holde, saa skal den nok
sidde, det vil jeg være god for
