t05
Medoc.
Naa, naa, ey heller alt for fast. Saa nu er det just
Johan.
til pas.
(Gaaer frem og seer paa sin Herre) ha-ha-ha,
Gud bevare mig hvor seer Herren ud! Jeg troer ikke,
at een Tyrk eller Hedning kan være hesligere af Ansigt.
Men er det ikke Synd, at vanskabe sig saaledes og at
ville mestre Skaberen.
Medoc.
Uden at mestre Skaberen, kan man lige saavel tage
een Masqve paa, som man bærer een Perryk, thi seer du,
vi ere ey heller skabte med Perryker. Du kand gierne blive
et Guds Barn, min kiære Johan, og endda klæde dig som
du lyster: det er en gandske ligegyldig Sag. Men hør,
gaae nu Hiem; og om der kommer noget Bud fra Lucilia,
saa fiig, at jeg haver Hovedpine og at jeg ikke kand gaae ud
i dag; Hører du vel?
Johen
Ja, Herre; jeg gaaer strax.
Scena 2.
Medoc og Spartan.
Medoc.
Velkommen, Spartan!
Spartau.
Jeg
Ab! je vous counois beau Masque-
havde saamænd ikke kiendt dig igien i denne dragt, der¬
som du ikke havde talet mig til; men hvorfor er du saa¬
ledes klæd, og hvorledes gik det til i gaar med dit Fri¬
erie. Jeg saae, at du talede længe med hende paa
Ballet, men siden hun selv ikke talede et ord derom,
saa vilde jeg ey heller for mistankes skyld spørge hende.
Medoc.
Sagde hun da ikke, imedens du ledsagede hende
hiem, at en fremmet cavalier havde opvartet hende
paa Masqueraden. Spartan.
Hun talede aldrig et Ord derom.
Medoc.
See eengang! Det er da ingen Tvivl at hun jo
fandt. Behag i den nye Bekiendtskab og at hun tænker
at benytte sig deraf til sin Fordeel. Ja min Ulykke er
(desværre) meere end alt for vis. Ach hvad er Elskov
