115
derfor intet til overs for andre. Af samme aarsag kom¬
mer, at en elskere, som er hæftigen forliebt har ikke øyne
uden for sin kiæreste, og med et ord, at saasnart man for¬
elsker sig i noget hvad som heldst, bliver man strax lige¬
gyldig i henseende til andre ting. Naar jeg derfor seer
en Poet, der har saadan en lyst til at skrive vers, som
Corneille, kan jeg ikke andet end ynkes over hans gifte¬
færdige dotter, og naar jeg bliver vaer, at en kone elsker
for meget sin skiødehund, beklager jeg virkeligen hendes
mand.
De seer saaledes, min Herre, at et hvert menneske
har ikke meer, end en vis deel af kiærlighed at anvende,
og at man følgelig bør være huusholder dermed, ligesaa
vel som med sine midler, om man ey vil staae fare for
at spille banquerot. Det er ikke uden GUd allene
som med en lige kiærlighed kan omfatte det heele menne¬
skelige kiøn; men om et svagt menneske herudi søger at
efterfølge det høyeste Væsen, kan det aldrig beholde
Kiærlighed nok til overs for sit fædreneland og sine
medborgere, som dog have den største ret dertil, og
dem man og best kan være i stand til at tiene. J
Sandhed synes mig og, min Herre, at om jeg elsker
en Japoneser, og om jeg elsker en indvaaner i Sa¬
turnus eller Mercurius, kan det ret være et og det
samme, thi vor kiærlighed kan ligesaa lidt nytte den
ene, som den anden af disse folk.
For resten er jeg ganske af Deres tanker,
min Herre, da De lærer os, at alle Nationer bør
ære hverandre indbyrdes. Man veed, hvorledes Pla¬
to allerede lastede de Græker, fordi de havde deelt det
menneskelige kiøn i to deele, Græker og Barbarer
under hvilket sidste ord de begreeb alle folk, som ikke
kunde snakke Grækisk: desuagtet haver dog snart en
hver nation antaget samme deelning, og anseer sig
selv for Græker, men alle andre for Barbarer.
Dette er jo alt for urimeligt, og jeg berømmer der¬
for Deres hensigt, naar De søger at dæmpe dette na¬
tisnale hovmod, og i den stæd opvække en almindelig
