131
at dommere skulde, uden at kunde vente sig nogen nytte der¬
af, have ladet en uskyldig radbrække. Den anden dag hørte
jeg, at et barn af denne ulyksalige var flygtet til Schweits,
ikke langt fra min hytte Af hans flugt sluttede jeg at fami¬
lien ikke maatte være uskyldig. Jmidlertid betænkte jeg,
at faderen var dømt til døden, som den der havde myrdet
sin søn, allene for Religionens skyld, og at denne Fader var
død i en alder af 69 aar. Jeg erindrede mig ikke nogensin¬
de at have læst om en gammel, som saa forskrækkelig en fa¬
natismus havde betaget. Jeg havde altid bemerket, at det
ikkuns er ungdommen, som dette raserie i almindelighed
overfalder, der nemligen, hvor en brændende, flygtig og
spæd indbildningskraft ophidses af overtroe De Sevenni¬
ske Fantaster vare alle nogle ubesindige af 20 til 30 aar,
som fra den spædeste alder vare afrettede til at spaae. Fast
alle de Enthusiaster, hvoraf jeg havde seet en stor mængde
i Paris, vare enten unge jomfruer, eller mandfolk, som
endnu ikke havde faaet skiæg paa hagen. Gamle munke ere
mindre hidsige, og indtages mindre af nidkiærheds raserie,
end de, som nyelig have fuldendt deres prøve=aar. De be¬
kiendte mordere, som Fanatismus havde bevæbnet, vare
alle unge mennesker, ligesaa vel, som alle dem man nogen¬
tiid har holdt for at være besatte. Aldrig blev diævelen
manet ud af en gammel. Denne forestilling giorde, at jeg
begyndte at tvivle om en forbrydelse, som desuden neppe
har sted i naturen. Omstændighederne derved vare mig
ubekiendte.
Jeg loed den unge Calas komme til mig. Her havde
jeg ventet at faae en Enthusiast at see, saadan en, som hans
land adskillige gange har frembragt. Jeg saae et enfoldigt,
et friemodigt barn, af de behageligste og meest indtagende
lineamenter, og som, i det han talte med mig, forgiæves
stræbte at hemme sine taarer. Han fortalte mig at han var
1 Nimes, i lære hos en Fabriquer, da han af det almin¬
delige rygte fornam, at man i Toulouse vilde dømme hans
heele slægt til døden, at næsten heele Langvedoe holdt den
