133
riette, at han vilde paatage sig hendes forsvar i Conseillet.
Madame Calas maatte drages frem af sit skiul og paata¬
ge sig en reyse til Paris.
Da blev man vaer, at om der gives store laster iblant
de dødelige, der ogsaa findes dyder; og at om overtroe fø¬
der gruelige ulykker, philosophien igien forbedrer dem. -
En Dame, hvis ædelmodighed lignede hendes høye
byrd, og som den gang var i Geneve, for at lade sine døt¬
tre inoculere, var den første, som kom denne ulyksalige
familie til hielp. Franzmænd, som opholdt sig i dette
landskab fulgte hendes exempel, og disse bleve igien efter¬
fulgte af ædelmodige Engellænder. Og som Herr Beau¬
mont siger: der var en ædelmodig striid imellem begge disse
nationer, om best at kunde hielpe dyden, som paa saa grue¬
som en maade var undertrykt.
Hvo veed det øvrige bedre end de selv? hvem har
nogentiid tient uskyldigheden med en iver, som var meere
utrettelig, og meere uforsagt? Hvor meget har de ikke op¬
vakt de taleres stemme, som har været hørt af det heele
Frankerige og af det opmerksomme Europa? Vi have seet
den Tiid fornyes, hvori Cicero, i en forsamling af lovgi¬
vere, forsvarede den for fadermord anklagede Amerinus,
Adskillige personer, af dem, som man kalder hellige har op¬
reyst sig imod denne ulykkelige familie. Men efter Fana¬
tismi oprettelse, er dette den første gang, at fornuftens til¬
bedere har paalagt dem taushed.
Hvor herlige seyervindinger er holder ikke da fornuf¬
ten hos os? Men skulde de ikke tænke, min herre, at denne
familie, der fik saa anseelig en hielp og saa billig en opreys¬
ning, var den eneste, som religionen a aklagede for et una¬
turligt mord, den eneste, som opofredes for rasende for¬
domme. Der er en, som er endnu ulyksaligere, eftersom den,
prøvende samme forskrækkelige skiebne, ikke fandt samme
trøstemidler. Den fandt ingen Mariette, ingen Beau¬
mont, ingen Loiseau.
