134
Det synes, at den helvedes furie endnu skulde ophol¬
de sig i Langvedoe, som blev bragt derhen af inqvisitorer¬
ne i Simons selskab af Montfort, og at hun siden til ad¬
skillige tiider ryster der sin fakkel. -
En lehnsherre af Castres, navnlig Sirven, havde
3 døttre. Eftersom denne familie bekiendte sig til den saa
kaldede reformerte religion, røvede man den mindste af
moderens arme. Man setter hende i et kloster. Man pidsker
hende, paa det at hun desbedre skal lære hendes catechis¬
mus. Hun bliver afsindig, gaaer hen og kaster sig i en
brønd, som var en miil fra hendes forældres huus.
Strax tvivle de nidkiære ikke paa, at jo faderen, moderen
og søstrene har druknet dette barn. Man holdte det
for afgiort hos Catholikerne af denne provinds, at det
var en hovedartikel i den protestantiske religion, at fæ¬
drene og mødrene skulde være forpligtede til at hænge,
drukne eller myrde dem af deres børn, om hvilke de fat¬
tede mistanke, at de havde mindste tilbøyelighed til den
catholske religion. Det var just paa den samme tiid,
at Calas og hans familie var i lænker, og at man byg
te deres rettersted.
Hændelsen med den druknede datter spurgtes
strax til Toulouse. See raabte man, et nyt exempel
af forældre, som ere børnemordere! Det offentlige ra¬
serie formeertes derved. Man radbrækker Calas og
man stævnet Sirven, hans kone og døttre. --
Den forskrækkede Sirven har neppe tiid til at flye
med sin heele syge famile. De gaaer til fods, blottede
for al hielp, tvert over de steyle bierge, som da vare
skiulte med snee. En af hans døttre giør barsel midt
imellem iisstykkerne, og døende bær hun sit halvdøde
barn i armene. Tilsidst tager de veyen til Schweiz.
Den samme skiæbne, som bragte Calas børn til
mig, vil endnu, at jeg skal see Sirvennerne. Fore¬
stil dem min ven, fire faar, som af en slagter beskyldes
