152
bred efter Haanden nærmede sig; jeg nyder nu igien, ved
Guds Naade, nogenlunde Sundhed, men det er saa langt
fra at jeg anseer de Dødsbetragtninger, jeg har anstillet,
som forgiæves meget meere: jeg troer at leve nu for endnu
bedre at lære at døe, og det skal blive mig noget af det vig¬
tigste, jeg herefter med fordobblet Fliid skal lægge mig ef¬
ter: at lære hiin hellige Skribent den saa nyttige, som store
Kunst af: at døe daglig.
Her har De mine Tanker; til at meddeele Dem sam¬
me har jeg en dobbelt Aarsag; den første er denne: At
De selv, ved Deres Tanker, har givet Anledning til Dem,
den anden: at jeg paa denne Maade kunde giøre Dem baa¬
de mig selv og andre meest nyttige. Jeg har vel andre Ley¬
ligheder til at udbrede mine Tanker for mig selv og give an¬
dre Deel i dem, men denne Maade har en Beqvemhed for
de andre i dette, at de her ere underkastede Prøvelse, Ret¬
telse, Biefald, Oplysning og meere saadant, hvorved de
kunde blive Gud til en videre udbredt Ære, og fleere til
Opbyggelse. Jeg overlader Dem derfor gandske Deres
Gotbefindende, hvad enten De behager at lade Dem ind¬
føre, eller nu og da i Anledning af dem give os en lærerng
Afhandling iblant deres Ugeblade. Det Begreb, jeg har
faaet om Dem og Deres Tranqvillus, forsikrer mig on
ald den billighed i Domme over mit Arbeide, som jeg øn
sker mig. Bliver det Dem ikke kiædsommeligt, vil jeg,
maaskee, oftere vove et Forsøg at tiene Dem med nogle
Tanker, kand være, at jeg endnu eengang opholdte Dem
med Betragtning over Døden, men hastig eller ofte maatte
det ikke ventes; den liden Tid, der er tilovers fra et vidt¬
løftigt Æmbedes Forretninger, og de, for sammes tillige¬
med Helbredens Skyld, nødvendige Forfriskninger, hin¬
drer den Lyst, jeg ellers nok havde dertil. Jmidlertid er
jeg Dem og alle, som arbeyde Guds Gierning og tiene
det almindelige med at forbedre og fornøye, en særdeles
hengiven
Redivivus.
