157
Den tarvelig natur, som plejes slet med meget,
Den skabte man nu selv fornødenheder nok,
Man tvang den meer og meer at væmmes ved sit
eget,
Og gav den saa til pris for lægedom og k¬
En findrig gierighed ophittet tusind sager,
Det blev nødvendigt strax, som blot vellystigt var,
Med kunster strømmed ind en hob beqvemme pla¬
ger,
n Og ved erimplers fvang blev viedom sev ilnar.
Gemyttets roe blev qualt, og vellyst fødte smerter;
Den rene Gudsfrygt blev af pragt og kunster fuld,
Urene lyster fik sin helligdom i hierter,
Og himlen fik et huns af Cederte og gnd.
Jag bort det stolte skib, hvor Jndjens ambra ry¬
Og vinpler svære i en aromatisk skye!
Paa stavnen sidder pest og ubekiendte syger
O hvilket Lagaret! - - nysgierig landsmand
