162.
Ney giør ham stor hos Dig, og ey i hykle skrif¬
ter;
J dydens øyne stor, og dette marmor værd:
Den femte Frederik blev stor ved freds¬
bedrifter,
Og vandt med visdom meer end helterne med
Men skal -- Du har en dom, som ene blod for¬
soner-
Skal nøden drage sværd mod voldsmænds oper¬
mod;
Sga skab du Fredriks siæl i Fredriks legioner,
Og viis, at saadan siæl er værd hans helters blod.
Ru hørte jeg en hyd, som vil dit hierte røre!
Dit folkes siæle brød i jubel=psalmer ud;
Bønhør nu hvert et suk, som Engle ikke høre!
Bønhør mit hæse raab, min kraft! min sang!
min Gud!
O Læser! syng, føl og græd! jeg kiender frem¬
mede, som ere bevægede indtil taarer af disse vers: hvad
skulle da Danske være? Men naar de høye og rørende
tanker, som her findes, presse taarer ud af vores øyne,
da lader os ikke glemme under det samme at fælde no¬
gle til Forfatterens ære, og begræde det tab Danne¬
