164
et saa haardt ord at give sine vers mere styrke og vægt,
eller hvad andet forsæt han kan have havt dermed; men
det er vist, at det er her ikke vel anbragt. Et par a
disse steder ere og blevne temmelig uforstaaelige: det
første pag. 12.
Hvad synger du min geist? hvis fodspor eredisse
Har Engle virket her, fandt diævle dette ud?
Ney, send en speyder op til tænkekraftens spisse
Og knæl saa for dig selv du Engel!-- diævel!-
Gud!
De to sidste limier skulle nok forklares saae send
en speyder op, saa faaer du at vide, at det er en geist
af samme slægt som du, der er Auctor til alt dette, og
at du saaledes maa tilbede dig selv, din egen geist, hvad
enten den er Engel, diævel eller Gud. Det andet
pag. 14.
--- - En kunstners Skaber taaler,
At himlens skilderie en diævle maske bær
Skal nok være: at Gud taaler, at mennesket
(himlens skilderie) bær en diævle maske (gierighed)hvil¬
ket er et slet udtryk. Jeg veed vel, at det kan udtydes
paa flere maader, men det er just det, som ikke bør at
være. Et saadant udtryk findes ogsaa pag 21
Almisser fra din haand er alt, hvad geister lan.
--- parum claris lucem dare coget,
Arguet ambigue dictum.
