168
Pag 23., Din forsyn er det, som) utæmte lyster tæmmer
Pag 26., Og skeer ey det saa er |fornuften værr end fæ¬
Disse, og flere deslige vers, som jeg ey anfører
ere en Tullin ikke værdige:
Que toujours dans vos vert, le seus conpant let
mots,
Suspende P'hemistiche, en marque le repos.
Pag. 27., Jeg seer et tvillingfolk &c.
Jeg undrer, at vor Poet har antaget dette lige
saa urimelige, som almindelige, udtryk. Man kan jo ikke
kalde tvillinger, uden dem, som ere fødte af en moder o
paa en gang? Vil man nu ansee havet for moder til
Dannemark og Norge, saa lærer dog historien os, at
de ey ere komne for lyset paa een dag: følgelig bliver
ogsaa tvillingfolk og tvillingrige negentlige ord Je¬
haaber at nogen Poet med tiden opfinder os et andet
ord, som kan være mere ædelt og mere tienligt til at
betegne begge Riger og deres indbyggere.
Nu kommer jeg til det prosaiske Pris=Skrift.
hvis første deel er meget vel skrevet og al berømmelse
værd. I den anden findes og nogle smukke stykker
men Forfatteren viser der overalt, at han ikke er Poet,
hvilket ey er nogen feyl; men det er en, at endda ville
dømme om Poeter. Auctor synes at ville give Poesien
værdie efter sin grundighed, og at holde dem alene for
de rette Poeter, som i bunden stiil undervise os i The¬
logie, Philosophie, Physik &. Heraf kommer, at han
ikke anseer Homer og Virgil for saa gode Poeter, som
Polignae og Racine den yngre, og at han vil po¬
