173
Efter denne beskrivelse paa en Poet, skal man
i de Lande, som have været de meest frugtbare paa
Poeter, næppe kunne tælle over fem eller sex i et hvert,
og de fleeste have slet ingen af dette Slags at fremvise.
Naar man derfor vil bestemme deres antall, som i
alle lande og til alle tider have fortient at nævnes
Poeter, da skal man næppe finde meer end to, eller
høyst tre, for en hver Sang=Gudinde, og den utro¬
lige mængde forsvinder følgelig gandske.
Pag. 79. ønsker Auctor Poesien mange Raci¬
ner, Hallere, Polignacer, Poper, og holder
dem følgelig ikke allene for Poeter, men og for
gandske ypperlige. Jeg anmerker herved, at Anc¬
tor havde burdt skrive Racine den yngre; thi
naar man nævner Racine alene, menes dermed alle¬
tider faderen, ligesom man med Corneille for¬
staaer den store, og ingen mener Thomas, uden
naar Thomas staaer derhos. Denne Racine har
skrevet en temmelig god afhandling om Poesien,
som mig synes; man er ham ogsaa tak skyldig for
hans Faders og Boileaus brev=vexling, den han
ved trykken har ladet befordre. Naar man undta¬
ger dette, veed jeg ikke, at han har giort noget
smukkere stykke arbeyde, end da han for nogle aar
siden lod sig male med sin faders skrifter i haan¬
den, og øynene fæstede paa dette vers i tragoedien
Phedre:
Et moi fils inconnu &un si glorieux Pere.
