172
Det er just sandheden, der giør hentydningen af
denne linie saa smuk. Hvad Haller angaaer, da
har jeg i hans saa kaldede Poetiske Skrifter fun¬
det mange smukke og høye tanker, men mig synes
derfor ikke, at han fortiener navn af Digter,
Jeg veed nok, at han af mange holdes derfor
men det giør intet til sagen. Om end hele Tydsk¬
land med en mund raabte ham ud for sin beste
Poet, og jeg endog ikke havde seet hans Skrifter,
skulde jeg alligevel vove at sige ney dertil, i hvor
stor ærbødighed jeg ellers har for heele landes
domme. Til at undskylde mig selv for denne dri¬
stighed, behøver jeg alene to data: Først hvad en
Poet bør have lært, og siden hvorpaa Haller har
anvendt sin tid.
En Poet bør først af naturen have und¬
faaet et stort genie, og dette genie skal være poe¬
tisk. Han bør lære grækisk, latinsk, fransk, en¬
gelsk og italiensk, ikke løeslig, men saa vel, at han
grundig kan forstaae de beste Poetiske Verker, som
ere skrevne i disse sprog. Jngen maae tvivle om
nødvendigheden heraf: thi hvad skulde det være
for en kunstner, som ikke vilde lære at kiende alt
hvad mesterstykke er i den kunst, hvori han agter
at giøre sig fuldkommen? Og hvor langt kunde
man vel ellers gaae? Det er og at merke, at en
Poet ey kan benytte sig af oversættelser (*), thi
(*) Jeg veed nok, at en Dryden kan oversætte
Virgil, og en Pope Homer, men det
skeer kuns sielden, at en Poet oversætter
en anden.
